fredag den 24. oktober 2014

Q rage - courage - mod.
 - Af Lukas Hainer Kjær.

Det er klart, at mange synes, at Felix Baumgartner er modig. "Han sprang jo fra rummet! Det ville jeg aldrig turde". Præcis. DU ville aldrig turde det. Men gør det ham modig? Hvis det ikke var grænseoverskridende for ham, var han så stadig modig? Eller er det bare os, der ser det som modig, fordi vi aldrig ville turde det. Men hvis det så er sådan... Betyder det, at der ikke er nogen klar definition på ordet; "modig", men at det er forskelligt fra person til person?
Hvis man læser definitionen af ordet, står der ikke noget om, at det har noget at gøre med selve personen som gør det modige.

Hvis man spørger en person: ”Hvem af de følgende personer er modigst: En mand som aldrig har optrådt før, der optræder for 50 mennesker, eller en mand der har optrådt mange gange, der optræder for 2000 mennesker?” Hvis man tager definitionens (”Ikke at være bange for, at udsætte sig selv for farer, løbe en risiko eller blive udsat for misbilligelse.”) svar på spørgsmålet, vil man svare den anden mulighed (manden der optrådte for 2000 mennesker). Fordi det jo tydeligt at se, at det er den mulighed, hvor manden præsterer mest. Men svaret man får fra langt de fleste personer, vi spurgte, er faktisk den første mulighed (manden der optrådte for 50 mennesker). Fordi han jo overtrådte sine grænser mest. Så passer definitionen af ordet, slet ikke? Har mennesker ændret ordets betydning?

Men hvad passer så? Hvis vi mener at ting tilhører til dem, som bruger dem og ikke til dem, som skaber dem, så betyder mod: ”Evnen til at gå over sine egne grænser”. Men vil det sige, at man ikke kan være modig uden at være bevidst om det?
Hvis det står til flertallet; Nej.
Man kan godt gøre noget, som man ikke selv synes er modigt, mens andre sagtens kan synes, at det er modigt. Hvorimod flertallet også sagde at mod gik ud på at overskride sine egne grænser. Så flertallet har lige modsagt sig selv?
Ja.
Man kan ikke være modig, uden selv at være bevidst om det, hvis det er mod at overskride sine egne grænser. Hvilket så betyder at mod er en følelse man selv har: Du er kun modig, hvis du selv synes det. Hvis du ikke synes det, er du ikke modig.
Hvis ”mod” altså er en vidt forskellig ting fra person til person. Hvis en person synes, at det er grænseoverskridende for personen, at hoppe ned fra et bord, er det modigt. Men siden det overhovedet ikke er grænseoverskridende for en anden person, tænker den anden person slet ikke over, at den første person faktisk var rigtig modig.
Lad os gå tilbage til spørgsmålet om optræden. ”Hvad er modigst...”. Kan ting være mere modigt end andre ting? Er der et modighedsniveau? Det er rigtig svært at bedømme, da alt faktisk kan være modigere end alt andet. Det kan sagtens være modigere at tage et skridt, end at springe i faldskærm. Men for at bedømme det, skal man være personen selv.

Så alt i alt. Hvad er mod? Du bestemmer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar