Q rage

Korset i krig.

af Karl-Emil og Joachim

År 2013/2014 tog Ole Bach Piekut til Afghanistan for at være feltpræst for over 30 tusind mand. 

Oles opgave var at være præst dernede og være en slags kontaktperson man kan snakke med om alting. Det kunne være, hvis det ikke gik så godt med konen derhjemme, eller hvis de havde angst for at miste livet. Det kunne også være gode ting. Der var f.eks en der fortalte, at han lige havde fået at vide han skulle være far, fordi han havde fået gjort kæresten gravid, inden han tog afsted.

Herunder kan du læse lidt fra hans seneste tur:

"Det var meget overvældende lige da vi landede, fordi lige så snart man lander der nede kommer man direkte ud et sted, hvor der er krig. Der flyver helikoptere rundt over hovedet på en, samtidig var der skydebaner hele vejen rundt om lejren, som var i brug konstant. Det var verdens største lejr med over 30.000 mand. Og så er der 45 grader varmt. Lige efter man stiger ud, får man sit udstyr på, som er en skudsikkervest, hjelm, et skarptladt gevær og en taske med tourniquerer, som man bruger, hvis man har fået sprængt et ben af, eller lignende. Fordi det var sådan sikkerhedsprotokollen lød."

"Lige fra begyndelsen var man bare på og havde ingen pauser. Hele tiden skulle man tage beslutninger, der gjalt liv eller død. De beslutninger kræver meget mod at tage."

"Allerede efter den første uge måtte vi sende den første mand hjem, fordi han ikke kunne klare presset. Det blev simpelthen for overvældende for ham. Men det kræver meget mandsmod bare at tage beslutningen om at tage afsted hjemmefra og derefter at tage afsted."

"Fra første dag var man bare på, man havde hele tiden noget at lave. Det er en meget skræmmende virkelighed at møde. Det mest skræmmende var at køre gennem områder hvor der fløj kugler om ørene på en og eksplosioner overalt samt landminer. Heldigvis sad jeg øverst i køretøjet, hvor det er sikrest at sidde."

“Jeg tog afsted, fordi jeg synes, det er min pligt at hjælpe, hvor jeg kan. Danmarks trusler ligger udenfor landet, så jeg tog derned for at hjælpe med at sikre danmarks fremtid og verdensfreden. Det med at sidde derhjemme og gøre ingen ting er ikke mig.

Det sværeste var at sige farvel til min kone og børn, men jeg kunne godt fordi jeg elsker dem.”

“Det bedste ved turen var nok at realisere, hvor meget der faktisk var brug for en felt præst. Det var en super fed oplevelse, for nogen som gerne vil lidt mere end det normale. Jeg har her de seneste år været dernede 3 gange, så det bliver ikke min tur lige foreløbigt. Men hvis der bliver en fremtidig operation, så er jeg klar til at hjælpe.”

“Selvom det var en super fed tur, så vil jeg dog helst være præst her hjemme i mit sogn. Jeg kan godt lide omgivelserne og folket i området. Det er vigtigt at være let at få fat på, når man er præst. Det er også derfor jeg bor på præstegård lige ved siden af kirken.”

Efter turen føler Ole sig meget mere beslutningsstærk, og i svære situationer skal der mere til at slå ham ud af kurs.