Q rage

Det' sgu modigt

Af: Amanda Helding Kaslund, Mia Huus og Gudrun-Kirstine Gadegaard Thuesen.

For nogle kræver det mod at sætte sig op på et levende dyr og at være i nærheden af heste.

Vi har talt med 5 ryttere, der hver har dygtiggjort sig inden for deres disciplin, om at finde modet til et liv med heste.

Paradressur

Stinna har aldrig haft ben. Hun er født i 1994 og har redet siden hun var 6 år.

Stinna har fået flere medaljer til VM, DM og EM. Hjemme på sin mors gård har hun 1 hest og 2 shetlandsponyer. Derudover har hun Mozart, en 53 kg robust Bullmassiff, som er med til alle stævner som maskot. Stinna rider på Steffi Graf, som er en oldenborg hoppe på 157 cm. I okt.
2011 mistede Stinna sin vallak Snøvs. "Et stort tab" fortæller hun. Det er en stor udfordring at finde en hest, der kan svare på 2 piske istedet for 2 ben.

Stinna sætter sig aldrig op på en tændt og urolig hest. Det er en enkelt gang gået meget galt for hende. Det var på Snøvs, pludselig lavede han 2 store bukspring og Stinna landede helt uden for banen.
Før hun fik Snøvs, red hun på en lille pony. Da hun red på den, var det bare for hyggen. Den blev solgt, fordi hun blev for dygtig til den. "Men da jeg fik Snøvs, ændrede mine tanker sig fuldstændig. Jeg begyndt at ride mere og mere seriøst, så mit mål på Snøvs blev OL" fortæller hun. Hun synes selv, hun er en kylling, så hvis hun havde ben, ville hun nok stadig ride dressur. Stinna køber helt almindelige bukser, som bliver syet om og hun rider i en bomløs stof saddel. Mor Heidi er altid med i stalden. Heidi lægger hovedtøj og saddel på.
"Jeg synes selv, jeg er en kylling, men jeg er modig når Steffi stopper op og glor eller bliver bange, så rider jeg bare videre" afslutter Stinna.

Skovrytter

Lotte Braun bor i ollerup med sin mand. Lotte rider akademisk ridning. Hun rider lidt dressur men mest skovture, og hun elsker rolige heste.

Lotte er 44 år gammel. Hun startede med at ride, da hun var 7 år. Lotte fortæller om, da hun red for første gang ved sin morfar. Hun blev sat op på en stor hest, og red rundt lige så stille. Lige pludselig begyndte den at galopere, og den begyndte at lave buk spring. Lotte fortæller, hvor desperat hun råbte "MORFAR", men hun faldt ikke af!
Hun tænker meget over, hvad hun gør med sine heste. Hun arbejder meget med dem fra jorden og forbereder dem meget grundigt, før hun sætter sig op. Hun siger små lyde, når hun arbejder med dem fra jorden, så før hun sætter sig op, kan de gå automatisk skridt, trav, galop og stop, ved en lille lyd. På denne måde sikrer hun sig, at de ikke bliver bange, når hun sætter sig op. Hun tænker meget over, at det kan gå galt, når hun rider, men det tænker hun også på, når hun cykler. Hun er blevet smidt af hesten og er blevet kørt ned flere gange. Hun valgte dressuren, fordi det ligger bare til hende som person. Hun har også sprunget før, men det var mest hendes gamle hest, der ville det. Hun har stor respekt for military ryttere, fordi de skal kunne næsten alt på den samme hest. Det synes hun er modigt og flot. Hun synes, hun er modig, når hun sætter sig op på en hest med en knap så god fortid, afslutter Lotte.

Spring

Kasper H. Hansen er en spring rytter på 22 år. Han var 10 år, da han begyndte at ride

Kasper begyndte til spring, fordi hans far gjorde det. Kasper rider også spring, fordi det var det, man gjorde som dreng dengang. “Jeg synes, det mest modige jeg nogensinde har gjort, er at springe høje spring” fortæller Kasper. Kaspers højeste spring er 2,20m højt. Det synes han selv er ret vildt. Normalt springer han kun 1,50m i gennemsnit på hestene Limbo, Leonce og Cantate. “Jeg elsker, at der er udfordringer ved heste og det at man kan lære dem noget og vise det til andre. Det er en følelse, jeg godt kan lide” fortæller Kasper. Kasper rider mest på heste med tysk blod i årene. “Jeg kan også godt lide dressur og jeg har stor respekt for military ryttere” fortæller Kasper. han synes det er svært at springe. Hesten skal kunne det og nogle heste kan bare og andre kan bare ikke springe lige så højt. "Mit voldsomste styrt var her for 2 måneder siden, da jeg styrtede med en af mine ung heste, og slog knæet" fortæller Kasper.

Spring

Christina Jørgensen er spring rytter. Hun er 20 år, og har redet siden hun var 3 år og spring siden hun var 6 år.

“Jeg synes ikke, det er så farligt at springe, som det egenligt er” siger Christina. Christina synes, at det modigste man kan gøre med en hest, er at få den til at gå over til noget, man ved den er bange for, fordi så er der støre chance for, at den springer til siden. “ Jeg har været ude for en masse uheld. Jeg har haft brud på knæskallen, brækket foden, forstuvet foden, brækket halebenet og en kraftig hjernerystelse” fortæller Christina. Hun kan mærke, når det er ved at gå galt, men derfor har hun stadig haft mange uheld. Christinas havde det lidt svært med at sætte sig op efter sine styrt. Hesten Beijing er en hollandsk varmblod, men hendes ynglings race er en shetlands pony. Christina rider spring, fordi der sker lidt mere end i dressur. “ Jeg synes, at dressur er kedeligt. Der sker ikke nok, hvor spring er der lidt mere spænding i” fortæller christina. Til gengæld har hun stor respekt for military ryttere.

Military

Regitse Rubæk er military rytter og rider på hesten Lillemarkens Acropolis, som hun selv har avlet. Acropolis og Regitse har dannet par i ca. 6 år.

"Jeg har ikke redet military ret længe", fortæller Regitse Rubæk.  Hendes debut som military rytter startede i april 2014.
Da Regitse var omkring 3 år fik hun lov til at sidde foran sin mor i sadlen. Da hun var omkring 5 år begyndte hun til ridning, og endelig da hun blev 6 år fik hun sin egen pony. Siden er det gået stærkt med en masse stævner.
Til hverdag rider Regitse både dressur og spring på hesten Acropolis.
“Det jeg elsker ved military er, at man kombinerer 3 forskellige ting, nemlig dressur, spring og udholdenhed i terrænet og at hesten skal være god til alle tre ting ” fortæller Regitse.
Regitse fortæller også, at inden hun sætter sig op på hesten, sikrer hun sig, at den har respekt for hende, for ellers kan det godt gå hen og blive farligt. “Hesten kan jo bare slå os ihjel, hvis det er det den vil. Heste er jo store dyr” siger Regitse. Hun synes samtidigt, at det er modigt, at man sætter sig op på heste, for de er større end os selv.

Da Regitse var lille, red hun også springning på hendes pony, men da springene blev for høje, stoppede hun. "Jeg var ikke modig nok" fortæller Regitse. Nu hvor hun har redet dressur i mange år og er kommet over på hest, har hun fået mere mod og er gået i gang med at springe på hesten Acropolis, som ikke gider dressur, men hellere vil springe. Regitse fortæller: "Jeg ville ikke kunne springe, hvis jeg vidste, at jeg ikke havde styr på min dressur".
Hun synes, at det er modigt at ride military, fordi forhindringerne sidder fast. Man kan ikke bare rive dem ned. Man skal være sikker på, at man kommer over, ellers kan det gå meget galt for både hest og rytter. Man skal samtidig have stor tillid til hinanden og stole på hinanden, for hvis man selv sidder og tænker på, at man ikke kan komme over, kan hesten mærke det og så gør man den nervøs.
"Det tidspunkt jeg har været mest bange, var til mit første military stævne" fortæller Regitse.
Regitse valgte at ride military, fordi hun synes, at det kunne være sjovt at kombinere dressur og spring, og samtidig er hendes hest god i terrænet.
Regitse synes helt klart, at military er sværere end dressur og spring, for man skal være god til alle tre discipliner. "Det kan ikke hjælpe noget, at hesten kun er god til en ting" afslutter Regitse.